Hvad gør DMARC?
Alle kan sende en mail, hvor der står jeres adresse som afsender. SPF og DKIM kan bevise, at en mail faktisk kommer fra jer, men de tager ikke selv stilling til, hvad modtageren skal gøre med en mail, der ikke kan bevise det. Det gør DMARC.
DMARC gør tre ting:
- Kobler SPF og DKIM til den synlige afsender. En mail består kun DMARC, hvis SPF eller DKIM består med et domæne, der passer til det domæne, modtageren ser i feltet „Fra“. Det kaldes alignment.
- Giver en politik. I bestemmer, om mails, der fejler, skal leveres (
none), lægges i spam (quarantine) eller afvises (reject). - Sender rapporter. Google, Microsoft, Yahoo og mange andre sender dagligt en rapport over alle mails, de har set med jeres domæne som afsender.
Sådan ser posten ud
DMARC er en TXT-post på _dmarc.jeresdomæne.dk. En god første post er:
v=DMARC1; p=none; rua=mailto:rua@domguard.dk
v=DMARC1skal stå først.p=er politikken:none,quarantineellerreject.rua=er adressen, rapporterne sendes til. Ligger adressen på et andet domæne end jeres eget, skal det domæne godkende at modtage rapporterne — det gør DomGuard for jer.sp=er politikken for underdomæner, hvis den skal være anderledes endp=.adkim=ogaspf=styrer, hvor præcist domænerne skal passe. Standarden (r, relaxed) er det rigtige for de fleste.
Sådan kommer I sikkert til p=reject
- Start med p=none og rapporter. Ingen mails påvirkes. Vent en til to uger, så I har set de fleste af jeres afsendere.
- Find alle jeres afsendere. Rapporterne viser hver server, der har sendt i jeres navn: Microsoft 365 eller Google Workspace, nyhedsbreve, CRM, webshop, faktura- og bookingsystemer.
- Ret dem én ad gangen. Hver legitim afsender skal bestå SPF eller DKIM med jeres domæne. DKIM er det mest robuste, fordi det overlever videresendelse.
- Gå til p=quarantine. Når næsten alt legitimt består. Hold øje med rapporterne i et par uger.
- Gå til p=reject. Nu bliver forfalskede mails afvist hos modtageren, og jeres domæne kan ikke længere misbruges til phishing i jeres navn.
Domæner, der slet ikke sender mail, kan gå direkte til p=reject sammen med en SPF-post, der siger v=spf1 -all.
Typiske fejl
- Blive stående på p=none. Det giver overblik, men ingen beskyttelse.
- Gå for hurtigt til p=reject. Fakturaer og nyhedsbreve, der ikke er sat op, bliver afvist.
- To DMARC-poster. Så ignorerer modtagerne dem begge.
- Rapporter, ingen læser. Rå XML-rapporter er uoverskuelige. Brug et værktøj, der samler dem.